Marktlink åbner sit 12. kontor i Zürich, Zwitserland

Vi er glade for at byde Marc Reinhardt velkommen som Managing Partner for vores nye kontor i Zürich, som er Marktlinks 12. kontor i Europa. Åbningen af dette kontor i Schweiz tilføjer endnu en økonomisk robust lokation til vores netværk og styrker vores tilstedeværelse i DACH-regionen, som i forvejen tæller tre kontorer i Tyskland.

Schweiz betragtes med rette som et af knudepunkterne for international handel, og det er derfor et logisk skridt for os at udvide til dette økonomiske centrum – især da en betydelig del af landets økonomiske styrke tilskrives små og mellemstore virksomheder.

Et unikt forretningslandskab

Baggrunden for den schweiziske SMV-sektors enorme succes er en stabil økonomi, en stærk finansiel sektor, landets appel til dygtige fagfolk, en blomstrende innovationskultur samt en fremragende infrastruktur. Derudover har Schweiz enestående handelsforbindelser ikke blot med EU, men også med resten af verden. Samtidig oplever vi i stigende grad en integration af det europæiske M&A-marked, hvor transaktioner på tværs af grænserne bliver mere og mere almindelige. Vores kontorer i seks forskellige lande er i konstant kontakt med hinanden og har alle særdeles gode forbindelser til købere, sælgere og investorer på globalt plan. Med Zürich som base kan vi støtte lokale iværksættere i at gribe mulighederne både i og uden for Schweiz.

“Udvidelsen til Schweiz er et logisk skridt for Marktlink. Nu kan vi ikke alene støtte schweiziske iværksættere med vores internationale ekspertise i transaktioner, men også udforske nye muligheder for, at vores andre europæiske kontorer kan være med i transaktioner i Schweiz. Vi er glade for at have Marc Reinhardt, en erfaren og succesfuld rådgiver med 17 års M&A-erfaring i Schweiz, med om bord,” siger Tim van der Meer, Managing Partner og ansvarlig for international udvikling.

Generationsskifter på vej


I hele Europa overvejer mange iværksættere at overdrage deres virksomheder til næste generation. I Schweiz er mere end halvdelen af befolkningen over 40 år. “Inden længe vil der ske en betydelig stigning i generationsskifter, hvilket vil åbne for en række nye muligheder. Unge iværksættere kan overtage stabile virksomheder, og mange veletablerede virksomheder vil kunne drage fordel af dette generationsskifte,” siger Marc Reinhardt. “Jeg tror, der bliver meget at gøre.”

Ingen grund til pessimisme

Man kunne forestille sig, at både tidligere kriser og dem, vi oplever lige nu, lægger en dæmper på M&A-markedet, men det forholder sig faktisk lige modsat. Køberne har mere kapital til rådighed end nogensinde før. Eksperterne forudser en betydelig stigning i opkøb sammenlignet med sidste år, især på tværs af landegrænserne. “Markedet vrimler i øjeblikket med muligheder, der bare venter på at blive grebet,” mener Marc Reinhardt. “At have øje for disse muligheder er en af Marketlinks styrker og en af grundene til, at vi siden 1996 er vokset til at blive den største M&A-rådgiver i Europa. Og vi er fortsat på vækstkurs.

Er du klar til at opbygge din M&A-karriere hos Marktlink?

Marktlink tilbyder en veltilrettelagt karrierevej fra juniorkonsulent til partner, og vi er altid på udkig efter personer med ambitioner og en passion for iværksætteri. En baggrund i økonomi og analytisk tænkning er forudsætninger, men lige så vigtigt for vores fremragende konsulenter er kvaliteter som beslutsomhed, modstandsdygtighed, kommunikationsevner og gode lytteevner. Se vores aktuelle jobtilbud og få mere at vide om Marktlink på vores hjemmeside. Kunne du tænke dig at fortsætte din professionelle og personlige udvikling sammen med os? Så kontakt os. Vi glæder os til at møde dig.

Kontakt os gerne

Kontakt os venligst for mere information.