Det er travle dage og fuld skrue på for Marktlink. Kun få måneder efter åbningen af et dansk kontor med port til det skandinaviske marked, er næste stop Storbritannien. 1. februar åbnede således også det første britiske Marktlink-kontor i centrum af Manchester med manager partner Jonathon Parkinson i førersædet. Herfra vil han og hans team, med Marktlinks stærke europæisk netværk af købere og rådgivere i ryggen, skabe nye muligheder både for britiske kunder og for europæiske virksomheder, der ønsker at udvide til Storbritannien.
Efter at have tilbragt hele sit arbejdsliv inden for M&A og i løbet af de sidste seks år medieret tæt på hundrede handler, kan man sige, at deal-making er blevet en del af Jonathons DNA. Som nybagt kandidat fra politstudiet kom han til Benchmark International, hvor han lærte alt om M&A og, gennem sit arbejde som rådgiver, opbyggede sin viden om brancher og sektorer – i de sidste fire år som direktør og teamleder. Da han blev kontaktet af Marktlink med et tilbud om at være pioner for det første britiske kontor, greb han muligheden for at tage det næste skridt i sin karriere:
“Jeg prøvede for sjov at tælle det nøjagtige antal handler, jeg har gennemført i min tid hos Benchmark, og det blev til 99. Nu ser det ud som om, jeg skal lukke min M&A-handel nr. 100 hos Marktlink. Jeg ser frem til at være en del af denne solide virksomhed og også til at kunne sætte mit eget præg på den. Men det, jeg glæder mig mest til, er at være med derude og arbejde sammen med alle iværksætterne. Mit team og jeg vil naturligvis følge Marktlink-modellen med at opbygge relationer, sidde sammen med vores kunder, tilbringe tid sammen, lære deres virksomheder at kende og med egne øjne se, hvad der har givet dem succes. Det bliver spændende at få lov til at være med på deres videre rejse, hjælpe dem med at sælge, købe eller vokse i den retning, de ønsker at gå.”
Med basen i Manchester og den direkte adgang til de vækstende markeder i Liverpool, Leeds, Birmingham og endda Skotland, er Jonathon og hans nye team ivrige efter at lancere Marktlink i Storbritannien og komme i gang med arbejdet: “Manchester er et virkelig interessant område og et godt sted at være. Der kommer flere og flere private equity-huse til, og antallet af handler i Nordvestengland mangedobles hvert år. Det, Marktlink vil bidrage med på denne spændende scene, er muligheden for at udnytte et stort internationalt netværk med adgang til købere og handler på tværs af grænser, som jeg ikke tror, nogen anden rådgiver ville være i stand til at tilbyde. UK er et stort marked med mange lokale nuancer, og virksomheder og virksomhedsejere kan lide at samarbejde med lokale rådgivere. Vores britiske kunder vil drage fordel af Marktlinks indsigt i en masse forskellige sektorer – vi ved, hvad der foregår på alle disse markeder, og hvad der driver virksomhederne både i Storbritannien og i udlandet.”
Kontakt os venligst for mere information.