Som iværksætter vil du før eller siden stå for at skulle sælge din virksomhed, uanset om det er for at tage et skridt frem mod mere vækst, eller det er for at trække dig tilbage. Marktlinks rådgivere er her for at hjælpe dig med at kortlægge dine personlige motiver og nå frem til den bedst mulige exit-strategi.
At løfte virksomheden til et højere niveau er en væsentlig drivkraft for mange iværksættere til at sælge deres virksomhed, hvad enten de vælger at sælge den helt eller delvist. Afhængigt af dine ambitioner kan der være mange grunde til at tage dette skridt. Et godt tidspunkt at begynde at lede efter en køber er, når din virksomhed gennem flere år har haft succes og har opnået flotte resultater. Det kan dog stadig være en kompleks opgave, for hvor finder du den ideelle køber, og hvad vil et salg kaste af sig?
Der er flere muligheder for at tiltrække kapital. Alt efter dine ambitioner for fremtiden kan det gøres ved at samarbejde med en stærk strategisk partner, private equity, venture capital eller andre investeringsselskaber.
Denne løsning sikrer kontinuitet og bæredygtighed for din virksomhed. En strategisk partner kan både være gavnlig for dine exit-planer og kan føre til betydelig professionalisering, som vil øge din virksomheds værdi.
Du har dine egne måder at drive forretning på, men hvad med dine konkurrenter? Hvordan differentierer de sig, og hvad betyder det for dig? I en salgsproces finder du ud af, hvor din virksomhed står og får identificeret områder, der kan forbedres.
At starte op i et andet land helt fra bunden er en skræmmende opgave, og ofte vil det være meget lettere at ekspandere ved at finde en køber. Succesrige virksomheder supplerer som regel hinanden rigtig godt, og et opkøb er ofte en win-win med store fordele for begge parter.
Selvom du er en succesfuld iværksætter, vil der sandsynligvis være aspekter af driften, som kan trænge til at blive optimeret og moderniseret. Indlemmelse i en anden virksomhed indebærer typisk professionalisering i HR, regnskab, marketing og lignende afdelinger.
Hvis din virksomhed kører med maksimal kapacitet og med begrænset tid og ressourcer til træning og udvikling, vil et salg ofte give nye muligheder for kompetenceløft og personlig udvikling af dine medarbejdere.
Måske er marketing ikke din stærkeste side, fordi du simpelthen ikke har hverken tid eller økonomiske ressourcer til det. Men hvordan finder du så nye målgrupper og leverandører? Netop her kan du udnytte de synergifordele, der opstår efter et salg.
Set i forhold den økonomiske udvikling eller forandringer inden for din sektor kan et salg give en vis grad af sikkerhed. Ikke alene vil et salg sikre (en del af) provenuet for dig selv, men også fremtiden for din virksomhed og dine medarbejdere.
Iværksættere er hårdtarbejdende mennesker, der bærer på ansvaret for deres forretning og medarbejdere dag og nat. Det er krævende og derfor kun naturligt, at man på et tidspunkt vil ønske at træde et skridt tilbage. Som iværksætter falder det dig givetvis naturligt at se fremad, og selv om det måske lyder paradoksalt, så bør du også gøre det i forhold til din tilbagetrækning. God forberedelse er halvdelen af kampen, og du kan ikke komme for tidligt i gang. I sidste ende vil det give dig en bedre aftale.
Din virksomhed er dit livsværk – en kliché, men sandt. Efter mange års hårdt arbejde ønsker du naturligvis en god aftale for salget af din virksomhed, hvor du ikke alene tjener penge, men også kan overlade virksomheden i gode hænder, så dit livsværk fortsætter med at trives langt ud i fremtiden.
I takt med din virksomhed vokser, ændres din rolle også. Dit fokus skifter fra iværksætteri til ledelse, og det kan dræne din energi. Men der er løsninger, som vil give dig mulighed for at vende tilbage til det mere fundamentale og gøre de ting, du virkelig nyder – iværksætteriet.
I dit hjerte er du iværksætter, men gennem årene har dine interesser ændret sig, og du drømmer om en anden type forretning. Der skal sandsynligvis et vist beløb til at realisere din ambition, men pengene er bundet i din nuværende virksomhed. Et salg kan frigøre en betydelig startkapital til dette formål.
Når du driver en virksomhed, kan det være umuligt at tage et par fridage eller rejse på ferie uden bekymringer. Uanset hvor meget du forsøger at slappe af, bliver dine tanker ved med at glide tilbage til arbejdet. I det lange løb er dette ikke holdbart. Et salg af din virksomhed, eller dele af den, vil give dig mere frihed.
Det er ikke alt i livet, du kan kontrollere. Din virksomhed stortrives muligvis, men alligevel opstår der tanker om at sælge. Dette kan skyldes lange perioder med stress, måske er du involveret i en forretningstvist, eller der kan opstå ting i dit personlige liv, som giver dig grunde til at træde tilbage.
At drive virksomhed er blevet en jungle af digitalisering, modernisering og strammere love og regler, som kan suge glæden ud af iværksættertilværelsen. Måske mangler du kapacitet i forhold til arbejdskraft, plads eller ressourcer, eller du er simpelthen ikke længere interesseret i at skulle håndtere alle de regler og retningslinjer, du bliver pålagt udefra.
Når du ser på din forretningsmodel, indser du, at ikke alle enheder eller afdelinger stemmer lige godt overens med virksomhedens kernekompetencer og vækstambitioner. Måske har du været igennem forskellige forgæves forsøg på at rette op på dette. I sådanne tilfælde er det værd at overveje frasalg og bruge provenuet til at opskalere din kerneforretning.
Kontakt os venligst for mere information.