Luxform er en europæisk aktør inden for udendørsbelysning, som nu er blevet opkøbt af den hastigt voksende ArliHemsson – en platform, der også tæller home & living-brands som Fairybell, Askepot, Ted Sparks og Damai. Opkøbet betyder, at koncernen nu har øget sin omsætning til mere end 40 mio. EUR med en stærk omnichannel-position.
Fra deres hovedsæde i Kampen, Holland designer, sælger og distribuerer Luxform mere end 200 produkter under deres eget brand. Produkterne kan opdeles i fire kategorier: Sol, lavspænding, batteri og 220 volt. Luxform sælger sine produkter i 23 lande gennem sin egen salgsstyrke samt et netværk af distributører og lokale repræsentanter. Luxform leverer blandt andet til de store havecentre og byggemarkeder, og deres største markeder er deres eget Benelux-marked, Storbritannien og DACH-landene (Tyskland, Østrig og Schweiz). De senere år har Luxform oplevet enormt vækst i disse områder, men er også ved at være godt repræsenteret i både Skandinavien, Frankrig, Spanien og Portugal.
De nuværende ejere, Chris Groothuizen og Henri van Bruggen, var på udkig efter en partner, der kunne støtte virksomheden i sin hurtige vækst og desuden tilbyde fornyelse i ledelsesteamet. Her har Marktlink hjulpet med at finde den rette. “Vi kan se en tydelig tendens til konsolidering på dette marked. Luxform har investeret kraftigt i produktinnovation, branding og distributionskanaler i løbet af de sidste par år. Den perfekte partner til at fortsætte denne vækst blev fundet i ArliHemsson,” siger Fredrik Jonker fra Marktlink.
“Der er god plads til at accelerere væksten på vores markeder. Med opkøbet kan vi udvide kundebasen på vores eksisterende markeder og samtidig opnå krydssalgsmuligheder,” siger Chris Groothuizen fra Luxform. “Luxforms produkter passer glimrende til Fairybells sortiment (bl.a. kendt for deres patenterede LED-juletræer), og ArliHemsson har også opbygget en stærk platform, der kan understøtte Luxform i sine ambitioner for produktudvikling og omnichannel-salg.”
Jeroen Achterhuis (ArliHemsson Mannaging Director): “Luxform er et af de helt store navne inden for udendørs belysning. Vi ser frem til at hjælpe Chris, Henri og Luxform-teamet med at fortsætte deres succes gennem vores platform, og vi ser også store muligheder for krydssalg. Den stærke vækst, vi har opnået de seneste år, skyldes i høj grad vores medarbejderes indsats. Med dette nye, kombinerede team kan vi udnytte hinandens styrker i forskellige distributionskanaler og opnå yderligere vækst ved at bygge videre på det.”
“Der er god plads til at accelerere væksten på vores markeder. Med opkøbet kan vi udvide kundebasen på vores eksisterende markeder og samtidig opnå krydssalgsmuligheder”- Chris Groothuizen, Luxform Global
Luxform er en innovativ, udendørs belysningsvirksomhed med omkring 25 ansatte. For et par år siden besluttede virksomheden at fokusere på havebelysning. Dette fokus resulterede i stærk vækst med fremragende rentabilitet og en forventet omsætning på ca. 12 mio. EUR i 2021.
ArliHemsson er en house of brands-platform med cirka 60 medarbejdere, der startede op i 2020 gennem en investering fra AVerest Capital som en kombination af virksomhederne Hemsson og Arli Group. Gruppen har specialiseret sig i udvikling, produktion, ledelse og distribution af innovative produkter, koncepter og husholdnings-brands under egen ledelse. Med under taget af dette ’house of brands’ er også FAIRYBELL, Askepot, TED SPARKS, DAMAI, DDDDD, Seahorse og Summerset, for blot at nævne nogle få. Koncernens brands sælges internationalt i specialbutikker, havecentre, kædebutikker og i stigende grad også online gennem en aktiv og progressiv omnichannel-tilgang.
Kontakt os venligst for mere information.