35 år som ejerleder af ingeniør- og teknologivirksomheden Logimatic har uden tvivl givet adm. direktør Troels Severinsen hår på brystet. Alligevel kan det stadig være en udfordring at matche en stærk kapitalfond som Axcel, når der skal forhandles salg, og han allierede sig derfor med Marktlink Danmark. Her styrede erfarne Managing Partner Jesper Fogh Duelund med rådgivning og ekspertise sælger sikkert gennem processen.
Logimatic har siden 1987 designet og leveret komplette el- og SRO-anlæg, SCADA-systemer, PLC-styringer og kommunikationsnetværk. Gennem mangeårige kunderelationer har Logimatic etableret sig som en af markedets foretrukne automationspartnere indenfor marine, spildevand, fjernvarme, energi og forsyning. Den daglige ledelse i Logimatic består af adm. direktør Troels Severinsen i Aalborg divisionen og Per Ghodt i virksomhedens afdeling i Værløse.
Med salg og fusion går den samledes stab til 150 medarbejdere fordelt mellem Aalborg, Værløse, Søborg, Silkeborg, Troldhede, Thisted og Randers. Troels Severinsen fortæller: ”Når vi har valgt at indlemme Logimatic Engineering i Axcels nordiske automationsgruppe, er det fordi vi er overbeviste om, at det er den rigtige løsning for at sikre de arbejdspladser, vi allerede har skabt. Samtidig understøtter vi den vækst, vi har som mål. Jeg har store forventninger om, at forretningen vil udvikle sig væsentligt i de nye rammer. Og selvom det måske er vemodigt for mit Logimatic hjerte, så er det primære mål med denne fusion at fremtidssikre arbejdspladserne til gavn for vores medarbejdere i Aalborg og Værløse samt vores kunder. Derudover giver det fremtidige set-up større muligheder for faglig udvikling og sparring med andre dygtige kolleger.”
Salgsprocessen forløb over et halvt år, samtidig med at de to ejere arbejdede i fuldt gear med den normale, daglige drift på begge lokationer i hhv. Aalborg og Værløse. At få Marktlink på sagen var derfor også et velkomment ressourceboost. ”Marktlink gav os ekstra muskler i kontraktforhandlingerne med Axcel. Deres senior-rådgivere var med til at sikre, at vi fik den rette værdiansættelse af forretningen – og ikke mindst, at vi har fået solgt til en køber, der vil udvikle og fremtidssikre Logimatic ud fra de samme værdier, som virksomheden bygger på. Marktlink har været dygtige tovholdere og haft vores ryg under hele due diligence-processen. De har valideret vores informationer og aflastet os administrativt i en intens og grundig salgsproces,” fortæller Troels Severinsen.
“For de fleste ejerledere er deres virksomhed et hjertebarn. Vi har haft fokus på at sikre værdigrundlaget og gode vilkår for medarbejdere og eksisterende kunder.”- Managing Partner Jesper Fogh Duelund
”For de fleste ejerledere er deres virksomhed et hjertebarn - et livsværk, de har bygget fra bunden. Salg af en virksomhed kan være en kompliceret proces. Med dette salg har vi haft fokus på at give ejerlederen en stærk stemme, og vi har arbejdet grundigt mod at opnå den rette aftale. Det har været altafgørende finde de rette ejere, som udover at betale en god pris også kan bygge videre på forretningens grundværdier og sikre gode vilkår for medarbejdere og eksisterende kunder. Det har vi opnået med salget af Logicmatic til Axcel og den samtidige fusion med Picca. Nu er den nye gruppe klar til en spændende rejse sammen for at skabe Nordens førende automationshus,” siger Jesper Fogh Duelund.
Axcels nye gruppe består nu af de to fusionerede danske virksomheder Logimatic og Picca samt af svensk-norske Acobia, som Axcel købte i marts. Logimatic fastholder sine nuværende aktiviteter i Aalborg og Værløse og ejere og ledere fortsætter som hidtil med en betydelig ejerandel.
Kontakt os venligst for mere information.